...

HelloMind.

Prøv HelloMind og mærk,
hvordan du tænker bedre
og føler dig stærkere.

LÆGE / KOMMUNE                   

ABONNÉR eller OPSIG Abonnement

AUH og HelloMind viser opsigtsvækkende resultater

- januar 11, 2018

Aarhus Universitetshospital og hypnose app’en HelloMind viser opsigtsvækkende resultater

I foråret 2017 gennemførte AUH et pilotforsøg på en række patienter med atopisk eksem (også kaldet børneeksem). Professor ved Infektionssygdomme Lars Østergaard kalder forsøget opsigtsvækkende.

Forsøget viste, at forsøgspersonerne der igennem 6 uger havde brugt hypnose app’en HelloMind brugte en signifikant mindre mængde creme til deres eksem end kontrolgruppen, der ikke havde adgang til hypnoserne. Førstevalgsbehandlingen til eksemet er pt. binyrebarkhormon creme, som kan gøre huden tynd og sårbar, og her tilbyder hypnoserne i pilotforsøget et alternativ.

Jacob Strachotta, CEO og en af grundlæggerne bag HelloMind er stolt af resultatet og udtaler:

Det er den første videnskabelige blåstempling af HelloMind, og vi er rigtig glade for resultaterne. Ligesom ved alle andre behandlinger kræver hypnosernes effekt at man følger sin behandlingsplan. Men det banebrydende her er, at der ikke er nogen bivirkninger som der f.eks. kan være ved hormoncremer. Vi håber på, at kunne samarbejde omkring flere forsøg der kan dokumentere HelloMinds effekt.

Forsøget er det sidste nye i en række af forsøg der de seneste år har vist hypnoses ubenyttede potentiale. Sidste år udgav Aarhus Universitet meget positive resultater, hvor hypnose viste sig virkningsfuldt til at genvinde hukommelse efter en senhjerneskade.

Der er aldrig tidligere blevet lavet forsøg med hypnose via en digitalplatform. Metoden hvor patienten lytter til hypnoser via en app, gør behandlingerne meget let tilgængelige både økonomisk og tidsmæssigt.

Produkterne vil være tilgængelige i HelloMind i løbet af foråret 2018.

Resultaterne fremlægges for AUHs personale samt journalister torsdag d. 11. januar 2018 kl 15.00 i Auditorium B på Aarhus Universitetshospital.

Fakta:

Atopisk eksem/børneeksem
– I dag får 15-20 % af alle børn atopisk eksem, og af disse har ca. 30% stadig symptomer i voksenalderen.
– Atopisk eksem giver tør og kløende hud hvor der let opstår infektioner.

HelloMind.
– Hypnose sessionerne varer mellem 5 og 30 minutter.
– Alle hypnoser er udarbejdet og indtalt af Jacob Strachotta, der har over 20 års erfaring med hypnose og hypnoterapi.
– HelloMind kan hentes gratis og der kan oprettes et prøveabonnement uden beregning og binding den 1. måned.
– HelloMind kan downloades til både Android og iPhone